A royal-blue appearance for the masses: For the first time, Coming Queen Chuck Morris gives an audience to the people. Her majesty dances everyday choreographies: the collected attributes shine, the weiberspeck trembles,
the double body rejoices. Who does Chuck Morris belong to?
En af de største laster ved teater og performanceformater er gentagelsen: aften efter aften skal performeren mene samme påstand, repræsentere samme identitet, reproducere bevægelser. Gestussen kan hurtigt udtømme sig selv, fordi det performative potentiale ved gentagelsen – det, at hver gentagelse tilføjer nye biprodukter eller producerer uplanlagte rester – aldrig følges af publium, men kun af de udførende: vi ser, hvordan små forskydninger i materialet producerer ekstra lag og tilføjelser i vores forskning, men publikum kommer en aften og oplever én aften som et endeligt produkt.
Med Chuck Morris’ kommende audiens souvereines har vi fundet et format, hvor gentagelsen er en strategi: gennem gentagne statsbesøg i Central- og Nordeuropa samler den kommende dronning Chuck Morris folket omkring sig, vinder massernes gunst og forøger sin magt. Samtidig akkumullerer Chuck Morris mængden af repræsentationer i sit slægtsgalleri med endnu et nymalet portræt for hvert statsbesøg. Gentagelsen bliver et format, der genererer indhold (magt til den kommende dronning) istedet for at isolere og fastfryse indholdet. Gentagelsen tjener Chuck Morris – ikke omvendt.
