FEMININE FUN STUDIES af og med Chuck Morris
Med seriøs mine studerer duoen Chuck Morris vittighedens iscenesættelse, lærer humorens grammatik og gør sig selv til nar. De er kvinder, de er unge og smukke og ingen synes de er sjove. Dåselatter. 
Duoen udfolder sit studie på humorens smalle kant og bringer det at være sjov derhen, hvor man ikke forventer det: til det kvindelige køn. Femme fatale og uskylden selv, blondinen og brunetten, Dolly og Holly, Coyote og Roadrunner og den hvide, akademiske supertvilling: alle skaber de komik med kønnet og lader kussen ånde lettet op. Med stand-up comedy, Vaudeville-numre, tegnefilmsstunts og feministiske avantgardeklassikere trumfer Chuck Morris over og under bæltestedet. Det røde forhæng åbner sig: spot på kvinder og humor.
Af og med: Chuck Morris, Lyd: Julia Krause, Dramaturgi: Friederike Thielmann, Lys: David Nicolas Abad, Scenografi og kostumekonsulent: Karin Gille, Kostumeassistent: Sara Smed, Produktion: Luisa Grass, Fotografi: Caroline Palla, Male Gaze: Max-Philip Aschenbrenner, Maximilian Haas, René Kruse, White on White, Grafisk design og web: Tomas Brader
Chuck Morris i samproduktion med Bora Bora Aarhus, CaféTeatret København, Gessnerallee Zürich, Südpol Luzern, Samara Network
Støttet af Kunstrådets Scenekunstudvalg, Stadt Kultur Zürich, Kanton Zürich–Fachstelle Kultur, Pro Helvetia – Schweizer Kulturstiftung, Ernst Göhner Stiftung, Kultur Kontakt Nord, Fondation Nestlé pour l’Art
_____________________________________________________________________________________________________
Schützen
– en performancetrilogi om, hvad det gør ved kroppen at bære våben.
Hvad sker der, når en krop bærer våben? Den danske performance-kunstner Cecilie Ullerup Schmidt kombinerer sin afspændende yoga, release og thai chi med skydeunder-visning i Berliner Schützengemeinschaft von 1882 og træningsprogrammet for dronepiloter fra US Nevada Control Station. Hun tager publikum med på en legende undersøgelse af samtidens krigskroppe: fra træning af antropologiske soldater, over teenageres fjernstyrede krigsspil og til et rehabiliteringsprogram for ekssoldater i Israel, der lærer arabisk tre år for sent. ”Schützen” undergraver visheden om, at der findes sunde og usunde interesser, gode og onde kroppe. Det tyske ord “Schützen” har en dobbeltbetydning: på den ene side “at beskytte, at skærme, at forhindre” og på den anden side nogle der skyder, det vil sige “flere skytter”. Første del af trilogien, READY, AIM, handler om forberedelserne før skuddet – med skydetræning og yogapraksis. Andel del, FIRE, videregiver voldshandlingen til lokale teenagere. Og tredje del, RELEASE, beretter om israelske soldaters fantomerindringer om våbenet som forlængelse af kroppen.
Trilogien havde premiere på festivalen Foreign Affairs i Berlin, Sopenhiensæle, oktober 2012. Danmarkspremiere på CaféTeatret 22. Maj 2013 i forbindelse med den internationale festival “War on Stage – Stages of War”.
Koproduceret med Tanztage Berlin, ACTS Performancefestival, Sophiensæle og Berliner Festspiele.
Koreografi og performance: Cecilie Ullerup Schmidt Musik og lys: Matthias Meppelink Med bl.a. Dorit Tzoref-Ashkenazi, Roni Katz. Støttet af Statens Kunstfond og Berliner Senat.
_____________________________________________________________________________________________________
Projekt Landbrug
“De udvekslede jyske dialekter med de hidkaldte landmænd og spiste Karen Wolf-småkager. Selv gymnasieelever blev hængende. Og da folk endelig gik hjem, begyndte de at give hinanden hånden. ” fra kritik i Information.
______________________________________________________________________________________________________
Schützen #1: READY, AIM
Det tyske ord “Schützen” har en etymologisk dobbeltbetydning: på den ene side dækker det verbet “at beskytte, at skærme, at forhindre” og på den anden side flertalsformen af navneordet “skytte”, det vil sige “flere skytter”. På Tanztage 2012 forbinder Cecilie Ullerup Schmidt sin afspændende yoga, release og tai chi praksis med skydeundervisning i Berliner Schützengemeinschaft von 1882 og træningsprogrammet for dronepiloter fra US Nevada Control Station. Hvad forbinder vores feminint konnoterede forestilling om beskyttelse med bevæbnede sikkerhedsforanstaltninger? Hvilken krop kan skyde og træffe sit mål?
Premiere 6. januar på Sophiensæle, Tanztage 2012, Berlin. Af og med: Cecilie Ullerup Schmidt. Lys og sound design: Matthias Meppelink. Foto: Dieter Hartwig.
souvereines
Long after theatre was rediscovered and invented in the European court, Chuck Morris has been crowned the coming Queen. The expectations are high, the challenges enormous. The public gather round this bearer of light: who belongs to it and who does Chuck Morris belong to? The diplomat’s status as a diva becomes the point where power and powerlessness clash. The first audience with the coming Queen is being organised. A royal blue spectacle for the masses to behold. Everyone is watching Her Excellency sleep, look, listen, dance and think. As a ceremonial event before the audience, the art of portraiture is taken up. Whenever the Queen enters a new city, a life-size portrait of Chuck Morris is made. Her Majesty produces history and will be preserved for all eternity – the portrait is the Queen and the Queen is the portrait.
By and with: Chuck Morris Light & Set: Marie Zahir Costume: Maja Kuhn, Regina Staiger & team Sound design: Komun gmbh/ Brader, Hertli Foto: Caroline Palla
Produced by Freischwimmer Festival 2011
______________________________________________________________________________________________________
Anarchiv#2: second hand
“The question of authorship, the idea of choreography as ‘written text’ and how it can be interpreted differently by different bodies, the theme of transmission of the fleeting medium of dance, the exchange between professional and non-professional dancers, between the auditorium and the stage: only few succeed in generating so much artistic self-reflection without falling back into teaching a dry conceptual lesson. In Anarchiv #2: second hand it all remains manageable, precisely because you experience everything yourself. That participation in the collective field persists as a wise lesson with – if you like – political implications: it is perhaps more comfortable to follow or to remain passive while others take the lead, but taking action and thinking for oneself is still nicer – at least if you allow everyone the same space and freedom as the one you claim for yourself.” (Julie Rodeyns in Corpus Kunstkritiek, Belgium)
deufert+plischke in collaboration with DD Dorvillier, Barbara Greiner, Bernhard Schreiner, Marcus Steinweg & Cecilie Ullerup Schmidt
______________________________________________________________________________________________________
Rusland
Jeg er Europa. Jeg er Imperiet. Og det her er en dorisk søjle.
Rusland er en performance om en kvindes forsøg på at indtage et land og en mand. Rusland handler om at ville overskue, kortlægge og erobre. Om bedrevidenhed og uvidenhed. Om Gulag og frisind. Om begæret efter den anden og frygten for at miste ham.
Koncept: Sofie Lebech & Cecilie Ullerup Schmidt Performere: Sofie Lebech, Georgia Vardarou, Clara Struve, Olivia Struve Lyd: Jacob Kirkegaard Kostumer: Anna Gulmann Lys: Antonio Rodrigues Andersen Rum: Annesofie Norn Tekst & iscenesættelse: Cecilie Ullerup Schmidt
Vist på NYAVENY_, Entré Scenen og Plateaux Festival Mousonturm Ffm
_______________________________________________________________________________________________________________
Imitation of Life
Imitation of life beschäftigt sich mit dem Thema der gefälschten Dokumentation und manipulierten Information. Anhand der Biographien der 3 Hauptdarsteller wirft Imitation of Life ein Licht auf die Möglichkeit, dass das, was wir als Wirklichkeit auffassen, fingiert sein könnte. Der Abend gestaltet sich so als ein theatraler Seiltanz über Betrug, Manipulation und die Macht der Behauptung.
Regie: Boris Nikitin Darsteller, Texte: Beatrice Fleischlin, Malte Scholz, N.N.Bühne: PanteraPantera Dramaturgie:Cecilie Ullerup Schmidt Technik: Matthias Meppelink Produktion: Hendrik Unger
_______________________________________________________________________________________________________________
Comeback – ein Schreckensszenario von Monster Truck
Alles ist gewonnen. An die Stelle des bunten Teppichs ist ein weißes Feld getreten. Ein depressiver Esel, ein Wolf im Schafspelz und ein Schrank ziehen in einen Krieg, der schon seit einer Ewigkeit ausgefochten ist. Am Rande des Schlachtfeldes stoßen sie mit einer Tasse Kaffee auf ihre Niederlage an. Die Sieger von heute sind die Besiegten von morgen. „Sei nicht traurig“ – heißt es mit krakeligen Lettern geschrieben. Ein schwacher Trost.
Monster Truck sind Walter Freitag, Manuel Gerst, Matthias Meppelink, Sahar Rahimi, Cecilie Ullerup Schmidt und Ina Vera. Dramaturgische Beratung: Philipp Schulte.
_______________________________________________________________________________________________________________
In der Strafkolonie nach Franz Kafka von Heiner Müller
Um die Augen beginnt es. Von hier aus verbreitet es sich. Ein Anblick, der einen verführen könnte, sich mit unter die Egge zu legen. Franz Kafka
In einem leeren Raum von leuchtenden Wänden umgeben, quert ein maschinenhafter Frauenkörper durch die Zeit, den Blick in die Zukunft gerichtet streicht an ihr die Vergangenheit vorüber. Hypothetische Strafen werden verhängt.
In der Strafkolonie (1914) von Franz Kafka beschreibt ein Rechtssystem in einer Strafkolonie, die einen überdimensionierten Paragraphen als Handlanger hat. Die zentrale Frage von der Einheit von Schrift und Tod wurde von Heiner Müller verdichtet. Die eigentümliche Maschine ist ein humaner Service zwischen elektrischem Stuhl und Wellness Treat. Der unbekannte Verurteilte, der jeder ist, wird an der Schwelle zwischen Strafe und Erleichterung mit der Sprache umgebracht. Dem Publikum wird das Gebot, das es übertreten hat, auf den Leib geschrieben.
Der Kern des Problems ist, dass man Töten denken kann. Wenn man es für notwendig hält, hat man nicht das Recht, es selbst nicht zu tun: es nur zu delegieren, wäre unmoralisch. Heiner Müller
Mit: Ana Berkenhoff Regie: Cecilie Ullerup Schmidt
_______________________________________________________________________________________________________________
siebenschoenchen
Herbst 2008. Die Zeit der grossen Revolutionen ist vorbei. Jeder Akt ist Konsumption oder Produktion verschrieben. Oder beidem. Und was nun? Zwei Puppenkörper stecken in einem geschlossenen Raum von erdrückender Langeweile. Sie arbeiten nicht. Sie sind nicht registriert. Sie behaupten unsichtbar zu sein. Sie stehen im Mittelpunkt. Und sie verändern die Welt von ihrem Bett aus. Gekleidet in gestrige Nachrichten lachen sie wie Maschinengewehre. Und schneiden Explosionen der Gegenwart aus. Und dekorieren mit ihnen die Zukunft.
von und mit Lucie Tumova & Cecilie Ullerup Schmidt technik: Katharina Runte dramaturgische beratung: Florian Ackermann
_______________________________________________________________________________________________________________
Forvandlinger
Da Gregor Samsa vågnede en morgen af urolige drømme, fandt han sig i sengen forvandlet til et kæmpestort kryb. Franz Kafka
Franz Kafkas fortælling om insektmennesket Gregor Samsa forvandles til en performance invaderet af truende celloadfærd, vildledende stemmesværme, pålidelige videooptagelser og æggende pelsdamer.
Af Materiens Mysterier Iscenesættelse Cecilie Ullerup Schmidt Lyd Marc Kellaway Video Signe Skovmand Performere Sofie Lebech & René Kruse
_______________________________________________________________________________________________________________
Spektakelstad 
