Reklamefilm for Danmark

Som en undtagelse på denne blog skal der skrives om film: jeg er i chok over mængden af klichéfyldt product placement i den oscarvindende Hævnen af Susanne Bier! Især bliver produktet DANMARK promoveret i denne verdensomspændende succes. Menneskene, danskerne, i filmen bor i trelængede gårde og i træhuse med udsigt. De bor lige ud til havet og tager aften og morgen en dukkert. De kigger ud over stubmarkerne i landbrugslandet, når de bliver eftertænksomme. På stubmarkerne står de danske malkekøer og i baggrunden drejer Vestas vindmøller sig i vinden. De danske mennesker sover i senge med hvide lagener og deres huse er fyldt med dansk design og smukt træ. Udenfor blæser det i bøgeskovene. Børnene cykler derudaf og bygger en model af Rundetårn. Ved en begravelse i filmens indgangsscene læses der fra H.C. Andersens Nattergalen (et eventyr om hvordan et menneskeliv reddes, fordi mennesket erkender at være fejlbarlig og tør vise følelser). Det er de eventyr, de danske børn kender. Danskerne er mennesker, der gennem eventyr har lært at erkende deres fejl, for eksempel også når de har slåsset, været i krig, sagt eller tegnet noget dumt.

Her sidder dansken og tænker over tingene og taler om følelser.

Den store erkendelse – opklaringen af en drengs flugt op på en høj silo/ et tårn – sker, da protagonisten ved et tilfælde og i egen stue, på egen sofa tager et tårn af LEGO i sin hånd.

Andre lande nævnes dog også: en mand arbejder i London. En anden mand er fra Sverige. Og manden fra Sverige arbejder et sted sydpå, et sted i Afrika. Dette land har dog intet navn – i hvert fald ikke her i den tyske version knap et år efter premieren.

Hævnens tematiske fokus – når humanismens blødhed kommer til kort – fungerer på indholdsplanet, men i repræsentationen af verden hinsides familiekonflikterne er billederne så sort/hvide, at filmen bliver en reklame for et naivt, selvforelsket og småracistisk Danmark.