Da Brooks lod brændende sommerfugle dale ned over scenen i 1968 provokerede han et dyrebeskyttende publikum og startede en verdensomspændende protest, altimens napalm regnede over Vietnam.
Vi har premiere på Schützen om en uge på festivalen Foreign Affairs i Berlin, hvor vi viser den komplette trilogi med delene READY AIM, FIRE og RELEASE. Forestillingens PR-tekst blev skrevet før stykket var færdigt og lover at unge berlinere sigter på publikum med undulater. Vi har et billede i programmet af undulater i bur. Og vi har allerede fået masser af håndskrevne breve fra dyrebeskyttere i Tyskland.
Del et handler om forberedelserne før man skyder, del to om skuddet og del tre om at give slip på våbenet. Del to, der handler om et egentlige skud og kun varer fem minutter, har voldt os mest besvær: hvordan repræsenterer man noget på en scene, der sætter en fatal forskelsmarkør mellem før og efter? Vi er ikke interesserede i at våge noget dødsensfarligt – derfor ingen ægte skud! Vi er heller ikke interesserede i at lave en aften, der handler om dyrebeskyttelse – derfor nu heller ingen undulater. Vi – det er Matthias Meppelink og jeg – vil gerne åbne et sprogløst forlænget øjeblik, hvor publikums egne associationer overdøver både lyden og billedet. Og vi fandt ud af, at fuglene åbnede for mange bekymringer hos et potentielt publikum. Bekymringer, som vi ikke synes er værd at bruge tid på, nu vi har publikums fulde opmærksomhed. FIRE handler ikke om dyrebeskyttelse, men om mennesker, der skyder; mennesker, der sågar er meget langt væk fra det, de skyder; passive kroppe i krig. Dronepiloter i Nevada såvel som danske borgere, hvis regering har indsat tropper i Afghanistan. Lydsiden består af lyden af et skud, der er forlænget og udvidet til fem minutter. Fuglene bliver i buret, vi har fundet en anden løsning (kom og se med egne øjne!). Ikke desto mindre bliver min undren hængende: tænk at undulater kan forårsage flere reaktioner i teatret end krigen i Afghanistan… Eller som performancekunstneren Nitsch’s motto lød om hans ritualer med døde svin: “Über tote Schweine regt ihr Spießer euch auf, aber die toten Kinder in Vietnam sind euch egal”. En lidt easy retorik – alene en fugl i hånden udløser idag lignende bølger.
Grønirsken her har min oldefar samlet op i sin have og udstoppet. Den har stået hos min mormor på chatollet, hos min mor øverst på skabet, nu står den i min vindueskarm. Det tyske ord “Schützen” har en dobbeltbetydning: at beskytte (verbum) og mennesker, der skyder (navneord i flertal). Fuglen her befinder sig et sted mellem offer og trofæ.
Spektakelstad 